Når en konstruktion, samling eller installation først er lukket, kan det være vanskeligt at dokumentere, hvordan arbejdet faktisk er udført. Derfor skal kvalitetssikringen planlægges sammen med arbejdet – ikke bagefter.
På en byggeplads bevæger arbejdet sig hurtigt. Materialer bliver leveret, konstruktioner bliver samlet, og installationer bliver efterfølgende skjult bag lofter, vægge eller andre bygningsdele. Hvis kontrollen først udføres ved afleveringen, kan vigtig dokumentation allerede være utilgængelig.
Kvalitetssikring i byggeriet bør derfor følge udførelsen trin for trin. Formålet er at skabe et pålideligt grundlag, som viser, hvad der er kontrolleret, hvordan arbejdet er udført, og hvordan eventuelle afvigelser er håndteret.
Det gør kvalitetssikringen værdifuld både under arbejdet og ved den endelige aflevering.
Kort fortalt: God kvalitetssikring dokumenterer de rigtige forhold på det rigtige tidspunkt og skaber et tydeligt spor fra materialemodtagelse til aflevering.
Kvalitetssikring er mere end billeder fra byggepladsen
Fotodokumentation er en vigtig del af kvalitetssikringen, men billederne skal indgå i en sammenhæng. Et foto uden dato, placering eller forklaring kan være svært at bruge senere.
En anvendelig registrering bør gøre det muligt at forstå, hvilken bygningsdel der er kontrolleret, hvad kontrollen omfattede, hvem der udførte den, og om resultatet var accepteret eller krævede opfølgning.
Afhængigt af opgaven kan kvalitetssikringen blandt andet omfatte:
- Modtagekontrol af materialer og komponenter.
- Kontrol af mål, placeringer, samlinger og fastgørelser.
- Fotodokumentation før arbejdet bliver lukket eller tildækket.
- Registrering af afvigelser, fejl og nødvendige udbedringer.
- Dokumentation for, at en aftalt kontrol eller godkendelse er gennemført.
Skjulte arbejder kræver planlagt dokumentation
Skjulte arbejder er et af de områder, hvor tidspunktet for kontrollen har størst betydning. Det kan eksempelvis være fastgørelser, indstøbningsdele, brandlukninger, armering, føringsveje eller samlinger, som senere ikke kan ses uden at åbne konstruktionen igen.
Kontrolpunktet bør derfor placeres i arbejdsprocessen, før næste aktivitet begynder. Det kræver, at de udførende ved, hvornår dokumentationen skal udføres, og hvem der må frigive arbejdet til næste trin.
En enkel kontrolplan kan forhindre, at byggepladsen opdager for sent, at den nødvendige dokumentation mangler.
Fem elementer i en brugbar kvalitetssikring
1. Kontrollen er knyttet til en konkret bygningsdel
Registreringen skal kunne føres tilbage til et bestemt område, en position, en tegning eller en leverance. Det gør materialet søgbart og brugbart senere.
2. Dokumentationen viser det rigtige tidspunkt
Billeder og registreringer bør udføres, mens forholdet stadig kan kontrolleres. En efterfølgende beskrivelse kan sjældent erstatte dokumentation fra selve udførelsen.
3. Resultatet er tydeligt
Det skal fremgå, om kontrollen er godkendt, afvist eller kræver opfølgning. Uklare noter skaber blot nye spørgsmål ved afleveringen.
4. Afvigelser bliver fulgt til dørs
En registreret fejl er ikke afsluttet, før udbedringen er udført og dokumenteret. Afvigelsen bør derfor have en ansvarlig person, en frist og en afsluttende kontrol.
5. Materialet samles løbende
Dokumentationen bør gemmes i en fast mappestruktur eller et aftalt system undervejs. Hvis materialet ligger spredt på telefoner, mails og personlige drev, bliver afleveringen unødvendigt tung.
En fast struktur gør dokumentationen lettere at bruge
Kvalitetssikring bliver mere effektiv, når alle registreringer følger samme struktur. Filnavne, mapper og kontrolskemaer bør gøre det muligt at finde materialet uden at kende hele projektets historik.
En registrering kan eksempelvis knyttes til projektnavn, bygningsafsnit, fag, kontrolpunkt og dato. Det vigtigste er ikke et bestemt system, men at metoden er aftalt og anvendes ensartet gennem projektet.
Den faste struktur gør det også lettere at opdage, hvis en kontrol eller en bestemt type dokumentation mangler.
Hvilken værdi får bygherren?
For bygherren giver løbende kvalitetssikring et bedre indblik i, om arbejdet følger projektgrundlaget, og om fejl bliver håndteret, mens der stadig kan reageres.
Dokumentationen kan samtidig reducere usikkerhed ved afleveringen. I stedet for at forsøge at genskabe forløbet bagefter foreligger der et samlet spor af kontroller, billeder, afvigelser og udbedringer.
God kvalitetssikring fjerner ikke behovet for faglig vurdering. Den gør vurderingerne synlige og skaber et bedre grundlag for dialog mellem bygherre, rådgivere og udførende.
Typiske fejl, der svækker kvalitetssikringen
Selv en omfattende KS-mappe kan have begrænset værdi, hvis registreringerne ikke kan forbindes med den udførte bygningsdel. Typiske problemer er:
- Billeder uden placering, dato eller forklaring.
- Kontrolskemaer, som er udfyldt længe efter arbejdet.
- Afvigelser uden dokumenteret udbedring og afslutning.
- Forskellige filnavne og mappestrukturer fra person til person.
- Manglende sammenhæng mellem kontrolpunkt, tegning og faktisk udførelse.
En kort, præcis og sporbar registrering er ofte mere værd end store mængder materiale, som ingen hurtigt kan finde eller forstå.
GF Manpower kan hjælpe med kvalitetssikring og dokumentation
GF Manpower hjælper bygherrer, rådgivere, entreprenører og industrivirksomheder med at strukturere og gennemføre kvalitetssikring og dokumentation i bygge- og produktionsprojekter.
Opgaven kan blandt andet omfatte kontrolplaner, fotodokumentation, registrering af afvigelser, opfølgning på udbedringer, granskning af tegninger samt samling af materiale frem mod aflevering.
GF Manpower kan indgå som en fleksibel teknisk ressource og sikre, at dokumentationen følger arbejdet fra udførelse til færdigt afleveringsmateriale.
Har I brug for hjælp til kvalitetssikring eller teknisk dokumentation?
Kontakt GF Manpower for en uforpligtende samtale om kvalitetssikring, teknisk kontrol eller dokumentation på et kommende eller igangværende projekt.